|

Hjelmen skal dække hovedet optimalt
Ud over at vælge en cykelhjelm i god kvalitet, skal du også sikre dig, at dens form og design passer til dit hoved – og cykelmønster. En cykelhjelm beskytter nemlig kun, hvis den sidder korrekt. Der er utallige hjelmtyper på markedet med hver deres fordele. Er du i tvivl om, hvad du skal se efter, så lad FriEksperten gennemgå mulighederne med dig. Så er du samtidig sikker på, at du får en hjelm, der passer perfekt til dit hoved og behov.
Sådan sidder cykelhjelmen rigtigt:
Vend hjelmen rigtigt (kan være lidt svært at se på nogle modeller).
Den skal sidde vandret på hovedet
Stropperne ved ørene og omkring hagen skal være spændt til
Stram spændet i nakken
Sørg for at hjelmen sidder helt fast, og slutter tæt til hovedet
Hjælp barnet med hjelmen
En børnehjelm skal sidde på samme måde som en voksenhjelm, det kan for nogle være en god idé at finde en hjelm med plads til et ekstra pudeindlæg. Hermed får barnet nemlig mulighed for at vokse med hjelmen. For at beskytte hovedet bedst muligt, skal hjelmen sidde så stramt, at barnet ikke kan skubbe den tilbage i nakken. Den skal sidde, så den dækker både panden og baghovedet, og remmene skal slutte tæt til barnets hoved.

|
|
|